Indtast din søgning...
 

NON-MULESING MERINOULD – BLØDHED - KVALITET - HOLDBARHED - STANDARD 100 by OEKO-TEX®

Yaku er et blødt 4 trådet uldgarn bestående af 100% mulesing fri merino af høj kvalitet.
Løbelængden er 200m / 50g.
Den anbefalede strikkefasthed er 28 m x 40 p, strikket på pindstørrelse 2,5-3 mm.

Trådene er jævnt og tæt spundet, hvilket gør Yaku nem at strikke og hækle med og giver dit håndarbejde en jævn maskedefinition og smuk overflade.

Yaku er superwash behandlet under de høje krav fra OEKO-TEX® og kan vaskes på uldprogram i maskinen med uldvaskemiddel.

Yaku produceres i Peru og er specialdesignet til CaMaRose. Alle farverne er specialt udviklet til CaMaRose i samarbejde med spinderiet.


Spinderiet opkøber ulden fra en producent hvor 70% af energiforbrug genereres af en VESTAS mølle. Producentens rensningsanlæg renser og genanvender vand brugt i produktionen og har desuden anlagt en træplantage omkring rensningsanlægget som bidrager i rensningsprocessen og optager CO2 fra atmosfæren. Spinderiet opkøber udelukkende mulesing fri merinofibre og er OEKO-TEX® certificeret på alle deres uldprodukter.

Som mange firmaer i Peru udviser spinderiet stor social ansvarlighed for dets ansatte, deres familier og lokalsamfundet ved at støtte skoler, sundhedsvæsen og velgørenhed.

Spinderiets høje kvalitetskrav til deres produkter samt hensyntagen til miljø, dyr og mennesker i deres produktion er grundlaget for samarbejdet med CaMaRose siden 2010.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med YAKU, et CaMaRose garn skabt til dig med omtanke.

Kærlig hilsen Trine Bertelsen

Instagram - se hvad der sker bag facaden